BMS Akupunktur
BMS painkiller akupunktur er en unik akupunkturmetode, der er udviklet af Peter R Cole igennem mere end 15 år. Han er oprindeligt uddannet som klassisk akupunktør, men har siden været i lære hos en af Amerikas førende akupunktører indenfor Master Tungs principper.
BMS akupunktur er ikke traditionel kinesisk akupunktur, idet kroppen kortlægges i regioner, hvor der behandles med akupunkturnåle for at frigive spænding og energi. Der differentieres derfor imellem led, muskler eller nerver, for at finde årsagen til smerten.
BMS er meget effektiv til at behandle både akut og kronisk smerte. Efter en grundig undersøgelse, placeres nålene i forskellige regioner ift. problemstillingen, og herefter er det vigtigt at patienten holder sig i bevægelse. Nålene sammen med bevægelser, er med til at reducere smerter og spændinger indenfor kort tid.
BMS kan desuden kombineres med NADA (ører) akupunktur, som har en god effekt på stress, angst og psyke. En typisk BMS behandling involverer nåle i underarme/hænder, underben, fødder og skalp. Varighed er ca. 30-40 min.
BMS akupunktur kan afhjælpe smerter i:
- Nakke, rygsøjlen og halebenet (traumer, piskesmæld)
- Underekstremitet (knæ, hofter, fødder)
- Overekstremitet (skulder, albue, hænder)
- Hovedpiner (migræne, spændingshovedpine m.m.)
- Ansigt og kæbe/mund
Yderligere er BMS ofte effektivt til behandling af stress og psykisk påvirkning af kroppen (angst, depression, søvnløshed m.m.).
Gør akupunktur ondt?
Mange mennesker lider af nåleskræk, men akupunktur nåle er så tynde, at man ikke mærker dem ret meget. Det er fordi det kun er i det allerøverste lag af huden, hvor nervetrådene sidder.
Hvis man har prøvet at stikke sig med en synål, så ved man at det gør meget ondt. Men der er ingen grund til at frygte akupunkturnåle på samme måde som de tykke synåle. Selvfølgelig kan det mærkes at blive behandlet med akupunktur nåle, men det er et stik man mærker i et kort sekund - og tåler sikkert ikke sammenligning med de smerter du har måttet tåle i din krop i lang tid.